Genvex – En løsning til at afhjælpe pollenallergi i hjemmet

juni 19, 2020 Slået fra Af Anne

Hvert forår og sommer fyldes luften med små partikler kendt som pollen. Disse små partikler påvirker mange mennesker, der reagerer med kløe i øjnene og en løbende næse. For nogle kan det føles som en barriere for at begive sig udenfor i det dejlige sommervejr og nyde den friske luft. Man kan vælge at tage tabletter, næsespray eller øjendråber for at dæmpe de allergiske reaktioner, men pollen kan også komme indendørs i hjemmet gennem for eksempel et åbent vindue eller dør. I denne situation vil et Genvex filter kunne hjælpe mod de små partikler i hjemmet.

Hvad er et Genvex filter?

Et Genvex filter er et filter, der indsættes i din boligs ventilationsanlæg. Her vil filteret kunne filtrere luften, der kommer ude fra. Al luften i din bolig vil blive udskiftet hver anden time, så den gamle luft bliver erstattet med ny og ren luft.

Den nye og rene luft er blevet filtreret, så indholdet af allergifremkaldende eller sundhedsskadelige partikler er blevet filtreret fra. Der findes forskellige typer af filtre, der har nogle forskellige funktioner, og som filtrerer forskellige partikler fra. Disse partikler kunne f.eks. være pollen, røg fra brændeovne, svampesporer og udstødningsgasser. Det kan også være partikler fra stearinlys og madlavning.

Med et Genvex filter får du dermed et renere og sundere indeklima, hvor luften ikke længere er fuld af forskellige partikler. Du undgår også et højt CO2-indhold og fugt.

Genvex filter og pollen

Hvis man døjer med pollenallergi, vil et Genvex filter kunne være gavnlig, da der ikke længere vil være pollenpartikler inden døre. Partikelstørrelsen på pollen kan være rigtig lille, og det vil derfor være en fordel at vælge et finere filter såsom F7-filteret på indsugningsluften til Genvex. Med denne vil du kunne filtrere næsten al pollen fra luften, hvilket vil kunne hjælpe mod din pollenallergi.

Ved at anvende et finere filter vil ventilatoren i ventilationsanlægget også skulle arbejde mere for at sende luften igennem. Et finere filter betyder også, at man vil kunne filtrere mindre og flere partikler fra luften. Man skal vælge et filter afhængigt af ens behov.