Garmin MARQ – Mere end bare et smartwatch

Garmin MARQ – Mere end bare et smartwatch

oktober 10, 2019 Slået fra Af Anne

Garmin MARQ er en serie af højteknologiske ure fra Garmin. Garmin har gennem flere år været kendt for sine mange ure til løb, cykling og triatlon, men med Garmin MARQ serien har Garmin taget deres ure til nye højder. Serien består af fem ure, som hver især indeholder nogle funktioner, der gør det enkelte ur særligt. Det unikke ved urene skal findes i, at de både henvender sig til fritidsaktiviteter, men i højere grad også til forskellige typer arbejde, der er relateret til bevægelse.

Garmin MARQ står aldrig stille

De fem Garmin MARQ modeller er hver især designet til at kunne måle bevægelse på forskellige måder. Urene er opdelt i kategorier indenfor, hvem der skal bruge dem og hovedsageligt, hvor de skal bruge dem. Urene er opdelt efter atleter, personer der vandrer, chauffører, piloter og kaptajner. Garmin MARQ serien indeholder på denne måde ure, der fungerer på land, på vand og i luften, så du nu kan følge med i, hvordan du bevæger dig.

Urene er henholdsvis udstyret med en GPS funktion eller satellitnavigeringssystemer alt efter vigtigheden af at kunne tracke sig selv, når man er på farten. Urene indeholder også forskellige funktioner alt efter hvilke oplysninger, der er brugbare for de enkelte kategorier. Garmin MARQ Athlete er for eksempel udstyret med max-skalere samt visning af restitutionstid. Modsat er det dog for Garmin MARQ Captain, som kan overvåge vindretningen og hastigheden.

Alsidigt design for alle

Alle urene består af et alsidigt design både i forhold til de teknologiske funktioner men også i forhold til det ydre design, som æstetisk til dels ligner et ganske normalt ur bare med flere detaljer. Der er derfor et Garmin MARQ ur til alle. Med Garmin MARQ har du derfor chancen for at kombinere flere af dine hobbyer eller dit arbejde med et ur, der har samme interesse. Desuden indeholder alle urene også nogle fælles funktioner, der for eksempel indsamler data omkring din kondition og træning. Ved at parre dit ur med Garmin Connect appen kan du derfor også holde øje med din generelle sundhed på din smartphone.